Få Advokatbistand i Anbringelsessager
En tvangsfjernelse er måske det mest vidtgående indgreb, staten kan foretage.
Vi ved, at myndighederne i Danmark ofte behandler sager om tvangsfjernelser overfladisk, og forhastet, hvilket betyder, at kommunernes indgreb kan være skadelige for børn.
Munch Advokatfirma insisterer på at menneskerettighederne skal overholdes også i anbringelsessager. Det kræver, at sagerne belyses ordentligt, og at parterne får en fair høring.
Betroet vejledning
Vi møder dig som et helt menneske og sikrer, at dine rettigheder bliver fuldt repræsenteret og forsvarligt varetaget.
Menneskerettigheder
Vi anvender aktivt retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at sikre bedre afgørelser for vores klienter – hvis vores klienter krænkes, kan vi lave klager til Menneskerettighedsdomstolen.
Dedikeret Rettighedsforkæmper
Vi kæmper for dine rettigheder gennem alle faser af sagerne, med fokus på gode resultater for de involverede børn og beskyttelsen af forældres grundlæggende ret til familieliv.

Hvordan forløber sager om anbringelse?
Sådan ser sagerne typisk ud:
1. Indledende undersøgelse:
Sager om anbringelse starter ofte med en underretning om, at et barn ikke trives fra f.eks. skole, institution eller familie.
Kommunen indkalder typisk forældre til en partshøring. I langt de fleste tilfælde, går sagerne ikke videre herfra. Kommunen kan dog vurdere, at der skal iværksættes yderligere undersøgelser.
Her er det bedst så tidligt som muligt at alliere sig med en advokat, da kommunens oplysninger herefter danner grundlag for alle beslutninger om børnene.
2. Nærmere sagsoplysning
Hvis kommunen finder grundlag for yderligere at oplyse sagen, vil der blive udført børnefaglige undersøgelser.
Medmindre sagen vurderes til at være meget alvorligt, kan dette tage mellem et halvt til et helt år.
Hvis ikke forældrene eller deres advokat kan overbevise kommunen om, at børnenes problemer kan løses på en mindre indgribende måde, kan en sag om tvangsanbringelse overgå til afgørelse ved kommunens Børne- og Ungeudvalg.
3. Beslutning om tvangsanbringelse:
Kommmunens Børne- og Ungeudvalg træffer afgørelse, om der skal ske tvangsfjernelse eller ej. Man har under Børne- og Ungeudvalgsmøderne ret til gratis advokathjælp.
Ofte får advokater dog ikke adgang til sagens dokumenter mere end en uge før Børne- og Ungeudvalgsmødet.
Derudover har Advokaten på Børne- og Ungeudvalgsmødet kun ganske kort tid til at tilbagevise oplysninger, som Kommunen kan have indsamlet (eller opdigtet?) gennem mere end et år.
Det betyder, at sagen kan være tabt på forhånd, hvis man ikke i god tid har rakt ud til en advokat for at forberede et stærkt forsvar.
Det øger risikoen for, at børn kan blive tvangsanbragt, selv når det ikke er bedst for dem.
4. Klage:
Hvis forældrene er uenige med Børne- og Ungeudvalgets afgørelse kan sagen påklages til Ankestyrelsen.
Under sagen ved Ankestyrelsen har man også ret til gratis advokatbistand.
Hvis Ankestyrelsen fastholder afgørelsen, kan sagen indbringes for Byretten. Også her har man ret til gratis advokatbistand.
Hvis Byretten også fastholder anbringelsen skal man ansøge om tilladelse til at anke til Landsretten.
5. Menneskerettighedsdomstolen:
Hvis man har udtømt alle klagemuligheder i Danmark, så har man ret til at klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Norge er i flere tilfælde blevet dømt for at overtræde menneskerettighederne i tvangsanbringelsessager.
Vi mener, at Danmark på samme vis bryder de principper, der kommer fra menneskerettighedsdomstolen.
Hos Munch Advokatfirma arbejder vi derfor for, at også Danmark skal dømmes ved Menneskerettighedsdomstolen, så retten til familieliv kan overholdes også for danske forældre.
